keyboard_arrow_down

Private Label

FESTIVAL CREW
T-SHIRTS MED HISTORIE OG MINDER

Hvordan skabes fællesskab og sammenhold på tværs af frivillige år efter år, hvor både velkendte frivillige mødes og nye kommer til?

Læs om netop dette her

Haze over Haarum er en
lokal musikfestival placeret
ved Harboøre i Vestjylland,
som startede i 1980.

Haze Crew T-shirten er
gennem årene blevet et symbol
på det tætte sammenhold og
den dybt forankrede historie.

En Private Label løsning blev
valgt, da det giver Haze
mulighed for at skabe en unik
specialdesignet T-shirt.

Til 'Tøjbiksen' på festivalen
indkøbes tøj fra lagersortimentet,
da det giver fleksibilitet ift.
antal styles.

Har du nogensinde hørt om ’Haze’ eller ’Æ’ Hørum-fest’ udtalt med jysk jargon? Hvis du er fra Vestjylland, er chancerne store for, at du kender til denne årlige musikfestival.

’Haze Over Haarum’ blev første gang afholdt i 1980. Det der startede som en lille lokal festival, har i dag vokset sig til en festival med større navne på plakaten.

  • check Haze tiltrækker årligt mere end 6.000 gæster
  • check og mellem 600-700 frivillige, som hjælper til før, under og efter festivalen

Men hvordan skabes fællesskab og sammenhold på tværs af frivillige år efter år, hvor både velkendte frivillige mødes og nye kommer til?

”Vi har nogle meget engagerede frivillige, der stiller op år efter år. De er meget vigtige for festivalen, og de har et fantastisk fællesskab og sammenhold” fortæller formanden for festivalen Hanne Noermark.

Det har bl.a. en specialudviklet Haze Crew T-shirt vist sig at være svaret på. T-shirten skaber ikke kun en fælles identitet, som alle kan være stolte af at være en del af, men er gennem årene også blevet et symbol på det tætte sammenhold og den dybt forankrede historie, hvor musikprogrammet på ryggen skaber grobund for mange sjove snakke og gode minder.

Hanne fortæller: ”T-shirten repræsenterer ikke kun et års musikfestival; den rummer hele vores historie, og når jeg ser folk bære T-shirten fra tidligere år, bliver jeg glad over, at den også bruges efter festivalen, og netop derfor er kvalitet vigtigt for os.”

Hanne understøtter med historien: ”Senest så jeg en, der havde en grå ID® Haze T-shirt på fra 2009 med bl.a. Thomas Helmig på rygge. Det viser så fint, at T-shirten bruges mange år efter, og at hver T-shirt repræsenterer en bestemt Haze musikfestival, et år og dets minder.”

En specialløsning giver fleksibilitet i designprocessen

I samarbejde med ID® forhandleren Sportigan Thyborøn har musikfestivalen Haze Over Haarum gennem flere år valgt at gå med en Private Label løsning fra ID®, da det giver dem mulighed for at skabe en unik og specialdesignet T-shirt, der afspejler festivalens ånd og identitet.

”Ved at vælge en Private Label løsning, kan vi i samarbejde med ID®’s designere og vores egen grafiske designer sætte vores helt eget præg på T-shirten, og ikke mindst få vores eget logo i nakkelabelen, hvilket skaber brandværdi for os” fortæller Hanne.  

Supplering med ID® lagersortiment giver fleksibilitet

Udover den specialdesignede Haze Crew T-shirt indkøber musikfestivalen også andre styles fra ID®’s faste lagersortiment, som festivalgæsterne kan købe i ’Tøjbiksen’ på festivalen. Her sælges alt fra ID® T-shirts og sweatshirts til fleecetrøjer og jakker, med Haze Over Haarums logo er trykt på. Overskuddet fra festivalen og tøjsalget udloddes til de frivillige lokale foreninger i området. 

”Grunden til, at vi har valgt at købe lagerførte ID® styles til vores ’Tøjbiks’ er, at det giver os fleksibilitet i forhold til påsætningen af logo. Da vi af gode grunde ikke kender de præcise salgstal på forhånd, men kun gennemsnitstallene – har vi på forhånd trykt en del af tøjet og bliver det udsolgt, kan vi lave nogle flere på stedet,” fortæller Hanne Noermark.

En anden fordel som Haze Over Haarum ser ved køb fra det faste lagersortiment er, at de samme styles, kan købes igen og igen år efter år, da sortimentet består af tidløse klassikere. ”Hvert år supplere vi op med tøj til ’Tøjbiksen’ på festivalen, og her er det en fordel for os, at vi kan købe de samme, styles igen året efter” - udtaler Hanne.

Viden, kvalitet og god sparring er vigtige parametre

Hanne understreger betydningen af samarbejdet med Sportigan Thyborøn og ID®: ”Vi har samarbejdet med Sportigan Thyborøn i rigtig mange år, og vi får en professionel service og sparring her. Grunden til, at vi har valgt ID® som leverandør både til de specialdesignede Haze Crew T-shirts og tøjet til ’Tøjbiksen’ er, at de leverer en bred vifte af kvalitetsprodukter, der holder i mange år. Derudover bidrager de med viden om både materialer, design og produktion, hvilket giver os tryghed gennem hele processen.”

Hanne afslutter: ”Vi går meget op i god kvalitet, da vi kan se, at folk også bruger tøjet efter festivalen. Det er en fornøjelse at spotte Haze T-shirten i gadebilledet, uanset om det er den fra i år eller en T-shirt, der er 10 år gammel. Det er et symbol på vores fællesskab og historie, som vi er stolte af at dele.”
 

Tal med en af vores Private Label kunder

Har I lyst til at høre mere omkring vores Private Label kunders oplevelse og erfaringer? Vi sætter jer gerne i direkte kontakt med en eller flere af dem. Udfyld formularen herunder, og vi vender tilbage til jer hurtigst muligt.

Corporate wear

More than sportswear

Passion for shirts

Made to last

Tidløst Corporate Wear

Corporate Wear med et klassisk
og tidløst design forfinet
siden 1983

Fælles identitet

Tøj der understreger en fælles
identitet og styrker
fællesskabet

Find jeres farve

Vælg mellem mere end 60+
farver - der er også en
farve til jer

Ingen kompromiser

Skabt til at kunne bruges igen
og igen - holder pasform
og farve

Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a". BCI cotton ID® Ansvarlighedsrapport 2022/2023. Se her

keyboard_arrow_up